En plastfyldning er en behandling til at genopbygge en beskadiget tand på. Behandlingen bruges primært til at udbedre huller i tænderne (caries), men også ved slid, revner eller kosmetiske korrektioner.
Plastmaterialet er tandfarvet og kan formes præcist, så det passer naturligt ind i dit smil. Materialet lægges direkte ned i hullet, efter det er boret rent for bakterier. Her kan det formes så det ligner din egen tand. Når der kommer lys på plasten, stivner det og erstatter således det ødelagte tandvæv.
Plast er fremstillet i et slidstærkt og solidt materiale, der binder godt til din egen tand, så det kan tåle, at du efterfølgende tygger med tanden. Derudover er materialet tandfarvet, således det ikke er så tydeligt, at du har fyldninger i munden, som det f.eks. ses med sølvamalgamfyldninger. Da det ikke længere er lovligt at lave sølvamalgamfyldninger i Danmark, laver vi hos Wølund & Wolf kun fyldninger i plast. I meget få tilfælde anvender vi også glacionomer-fyldninger.
Plastfyldningsmateriale er det mest almindelige materiale, der anvendes til fyldninger. Det kan bruges både til fortænder i den kosmetiske zone og til kindtænderne, hvor der er større belastning på.