Har du mistet en tand, kan denne i mange tilfælde erstattes ved hjælp af en tandbro. Det er et af vores specialer hos Wølund & Wolf – både mht. kvaliteten og prisen.
Hvordan kan I have så lave priser på tandbroer?
Udover kvaliteten, kan prisen på tandbroer ofte være det afgørende i valget om, hvor og hvorvidt du vælger at få lavet behandlingen.
Skal du tage til udlandet og måske risikere at gå på kompromis med kvaliteten samt risikere det besvær, der følger med, hvis der efterfølgende opstår problemer?
Skal du betale de lidt for mange penge, som din egen tandlæge vil have for at lave tandbroen?
Den 3. mulighed – som vi tilbyder dig her hos Wølund & Wolf – er at få en gratis konsultation vedr. f.eks. en tandbro. Her giver vi vores vurdering på den optimale behandling for dig, ligesom vi udarbejder et gratis og uforpligtende prisoverslag.
Med vores uforpligtende prisoverslag i hånden, kan du træffe beslutningen derhjemme i fred og ro uden at være bundet til noget.
Book din gratis konsultation og prisoverslag nu, eller læs med på resten af siden, og lær mere om tandbroer.
Udfyld formularen for at booke tid til en konsultation – så vender vi tilbage så hurtigt som muligt.
Hvad er en tandbro?
En bro er en konstruktion, der sættes fast på tanden foran og bagved den manglende tand, idet nabotænderne er slebet til, som hvis de skulle have kroner på. De to tilslebede nabotænder kaldes bropiller, da de skal bære broen.
Vi kan derfor lave en bro til erstatning af en tand, når der er en tand på begge sider af mellemrummet.
Til sammenligning med en tandkrone, som sættes på den tand der har problemet, så sættes broen på de tilstødende tænder på hver side af mellemrummet, som broen skal dække.
Tandbroen limes fast til dine to nabotænder og kan derfor ikke tages af og på. Den vil derfor føles som dine egne naturlige tænder, og broen kan godt tåle at du tygger med den.
En bro kan også erstatte mere end én manglende tand. Dette kan betyde at der bliver længere mellem bropillerne, eller at det kan blive nødvendigt at bruge mere end 2 bropiller.
Hvornår er en tandbro nødvendig?
Typisk vælger man at lave en tandbro, hvis begge de tilstødende tænder (’bropillerne’) har større fyldninger, huller eller andre defekter, der retfærdiggør at disse tænder alligevel bliver slebet til.
Hvis dette ikke er tilfældet, bør du overveje implantatbehandling i stedet, da vi ellers skal slibe på sunde tænder, som kan svække dem, og dermed også prognosen for holdbarheden af dem. Det er dog vigtigt at få det undersøgt først, så vi bedst kan vejlede dig om hvilken behandling der er den rigtige for dig.
Find ud af om en tandbro, tandkrone eller implantat er den rigtige løsning for dig – Book en gratis konsultation og prisoverslag nu.
Broer fremstilles ligesom kroner i forskellige materialer. Hos Tandklinikken Wølund & Wolf bruger vi primært zirconium/brukzir – som er en tandfarvet keramik – eller en bro fremstillet i metalkeramik. Sidstnævnte består af en kerne af metal, hvor der er på brændt porcelæn uden på.
Begge disse materialer fremstilles i tandfarvet materiale, så det ligner dine øvrige tænder. Det vil sige, at du godt kan få lavet en bro der ligner dine egne tænder, på samme måde som med kroner. Ud over disse fremstiller vi også broer i guld.
Tandbro priserne vil variere afhængigt af hvilket materiale broen vælges at blive fremstillet i.
Kan jeg få en tandbro?
Inden vi kan tage stilling til om en bro er den rigtige løsning for dig, til erstatning af en tand du mangler, er der flere faktorer vi skal undersøge, bl.a.:
Hvor store fyldninger der evt. er i bropillerne i forvejen.
Risikoen for at bropillerne knækker, hvis der ikke kommer en bro på.
Hvordan biddet er på tænderne
Hvor sundt tandkødet og knoglen omkring bropillerne er.
Om der er betændelse i knoglen omring bropillerne, eller ved deres rodspidser, dette gøres vha. et røntgenbillede. Hvorefter vi sammenholder de kliniske fund, med det, som vi ser på billedet.
Du kan hos Tandklinikken Wølund & Wolf booke en gratis konsultation med henblik på at få en vurdering af om du bør få en bro til erstatning af en eller flere tænder du mangler. Efter konsultationen udarbejder vi et gratis og uforpligtende tilbud til dig, hvorefter du kan tage stilling til om du ønsker den anbefalede behandling.
Broen skal børstes som dine almindelige tænder.
Der kan ikke gå hul i broen, men der kan gå hul i tanden under broen, hvis der sidder belægninger for længe langs tandkødsranden, dér hvor broen møder tanden.
Ligeledes vil der kunne komme tandkødsbetændelse og paradentose på bropillerne hvis de ikke holdes rene.
Derudover anbefaler vi, at du kommer ind i mellemrummet på hver side af bropillerne og holder rent, og evt. også ind under mellemleddet hvis det er muligt. Da broen hænger sammen, kan du dog ikke bruge almindelig tandtråd.
Dette kan i stedet gøres med små flaskerensere (interdentalbørster) eller med en speciel tandtråd kaldet superfloss.
Når du har fået lavet en bro, vil vi hos Wølund & Wolf naturligvis vise dig hvordan du bedst holder din nye tandbro ren.
Hvor længe holder en tandbro?
Normalt siger man at tandbroer holder helt op til 25 år. Men holdbarheden afhænger af flere faktorer:
Jo sundere tænderne der bærer selve broen er, jo længere vil tandbroen holde.
Jo flere tænder du har i munden at fordele belastningen på når du tygger, desto mindre belastning kommer der på tandbroen, hvilket gør at den vil holde længere tid.
God mundhygiejne er afgørende for holdbarheden på tandbroen, så der ikke samler sig bakterier og belægninger langs kanten af tandkødet, der kan give tandkødsbetændelse, og siden hen føre til paradentose, eller forårsage hul i tanden under broen.
Alternativer til tandbroer
Som alternativ til en tandbro, er der også mulighed for at du kan få ”nye tænder” ved at:
Vi isætter implantater, hvor vi så sætter kroner på.
Få lavet en implantatbro, hvis der er isat 2 eller flere implantater som bropiller.
Få fremstillet en aftagelig protese/unitor.
Fordelen ved at få lavet implantater i stedet for en klassisk tandbro, er at man ikke skal slibe på bropillerne.
Der er også forskel økonomisk på de forskellige priser på hhv. tandbroer, tandkroner og implantater, så dette skal også overvejes.
Hvilken løsning, der er den bedste for dig, afhænger af hvilken tilstand dine tænder er i, og hvor mange tænder du har/mangler.
Kontakt os, og lad os hjælpe dig igennem beslutningen på et oplyst grundlag.
Har du andre spørgsmål om Tandbroer?
Da Tandklinikken Wølund & Wolf specialiserer sig i netop tandbroer, har vi – pga. mængden vi laver – ekspertisen, og kan samtidig tilbyde dig nogle af de bedste priser på kvalitets kroner, broer og implantater. Tal derfor med os om, hvad der vil være den bedste løsning for dig.
Hun er specialiseret i implantater samt krone- og brobehandlinger og er bl.a. oplært personligt af Dr. Abdelsalam Elaskary, som er meget anerkendt indenfor implantatbehandlinger. Han har skrevet flere bøger og artikler, ud fra hans mange studier om emnet, og underviser bl.a på større amerikanske universiteter.
Louise har desuden arbejdet i Peru, Vietnam og Cambodia med ”Tandsundhed uden grænser” for at få indblik i de forskellige forhold, der kan gøre sig gældende i forskellige samfundslag og hjørner af verdenen.